Mary McGovern
GGSM, MSTAT Lærer i Alexanderteknik og Violinpædagogik
“Som lærer i både Alexanderteknik og violinpædagogik, og med over 30 års erfaring med børn der spiller musik, kan jeg varmt anbefale Camilla Nørgaards Oktavia-musikerstol til børn i voksealderen. Den vil dække et stort behov blandt musikskoler og hos musikpædagoger. At finde passende orkesterstole til børn er nemlig et skrigende behov, der slet ikke har været dækket indtil nu.
Stolen kan let indstilles efter barnets højde. Dette er indlysende vigtigt, idet en korrekt siddehøjde er afgørende for barnets siddevaner. Sidder barnet i den rigtige højde, kan han/hun sikre sig en ordentlig kontakt mellem fødderne og gulvet. En sådan kontakt fremmer frie ben, en sund ryg, god vejrtrækning og dermed også en forbedret koncentration. Hvis barnet er tvunget til at sidde på en stol, der er for høj, ser vi, at barnet typisk får en rund ryg, en reduceret vejrtrækning og mange spændinger i armene, skuldrene og benene – problemer som alle sammen underminerer spilleteknikken, spilleglæden og sundheden.
Stolens sæde hælder fremad, hvilket fremmer frihed i hofteleddet og gør det nemmere for bækkenet, og dermed også ryggen, at sidde oprejst på stolen. Den nedadgående vinkel på lårbenene er med til at sikre armenes frie bevægelighed. Her tænker jeg især på violinister og bratschister, hvor højre ben tit står i vejen for buen, som fører til dårlig spilleteknik og fysisk ubehag. Som musiklærer er det min opgave at hjælpe børn af med fysiske problemer i forhold til at spille på et instrument. Oktavia letter mit arbejde med små musikanter, fordi mange fysiske problemer som følge af dårlige stole slet ikke opstår.”