Om OktaviaChair
OktaviaChair er en stol udviklet til musikere i voksealderen. Stolens unikke design sikrer en ergonomisk korrekt sidde- og spillestilling for børn i alle aldre. Dette opnås ved at sædet hælder en smule fremad, og betyder at stolen forebygger og afhjælper rygskader. OktaviaChair er udstyret med en patenteret mekanisme til at justere sædehøjden trinløst. Når sædet tippes baglæns løsnes låsen, så det er muligt at justere sædet op og ned. Når sædet tippes frem igen låses det i den position der er valgt. Systemet er så nemt og intuitivt at bruge, at selv meget unge børn selv kan justere sædehøjden.
Det er meget vigtigt for indlæringen at børn kan bevare motivation og fokus, at de bruger alt deres energi og koncentration på at spille på deres instrument. Dårlige siddeforhold kan spolere dette, ved at fjerne fokus fra musikken, og derved fjerne noget af glæden ved at spille. OktaviaChair er designet så man glemmer stolen – der er ingen armlæn, ryglæn eller hjul eller andre restriktioner. Dette – sammen med den korrekte siddestilling hjælper til at højne indlæringsevnen og spilleglæden.
Den trinløse sædehøjde gør at stolen er specielt velegnet til musikskoler og lignende, hvor børn i alle aldre og størrelser bruger de samme møbler i undervisningen, men stolen kan også bruges i private hjem, hvor den kan vokse i takt med barnet.
OktaviaChairs letvægtsdesign betyder at den er let at bære og opbevare, og transportere til og fra koncerter og undervisningslokaler. Stolen kan stakkes effektivt, hvilket gør den pladsbesparende i opbevaring.
I forhold til det æstetiske udtryk er OktaviaChair designet så den passer ind i den klassiske musiks univers. Stolen har rene linier uden distraherende elementer, og er udført i kvalitetsmaterialer.
OktaviaChairs design giver musikerne, og musikken, plads til at være i fokus på scenen.